
Klubbens Formand Tommy Kjær byder "Velkommen til Kano- og Kajakklubben Gudenaa":
Som formand i klubben vil jeg gerne byde velkommen til vores dejlige klub. Klubben er smukt beliggende lige ud til Gudenåen, tæt
ved Randers centrum.
Klubben blev startet tilbage i år 1935 og er en klub med plads til bredden funderet i et godt fællesskab. Vi nyder alle, at være ude i
naturen og at møde nye mennesker igennem vores fantastiske og givende vandsport.
Vi har roere i alle aldre og på alle niveauer. Lige fra konkurrence-roerne og til helt ferske nybegyndere. Man kan således altid finde
andre at ro med som passer til ens egen formåen.
Hvert år afholder vi 3-4 begynderkurser for nye medlemmer. Pt er vi ca 280 aktive medlemmer.
Klubben fungerer i høj grad ved, at vi hjælper hinanden med den praktiske drift af klubben. Det giver et godt sammenhold og alle
snakker med alle. Derfor er vi en klub, hvor det er nemt for nye medlemmer hurtigt at føle sig hjemme.
Vi tilbyder børneroning, ungdomsroning, voksenroning, kajakpolo, fælles-ture, teknik-træning, vinteraktiviteter med styrketræning og
svømning, Sankt Hans bål, julefrokost, nytårsappel, og ikke mindst roning på tid hver onsdag aften efterfulgt af klubaften inklusive
Danmarks bedste grillpølser!
Du finder de fleste informationer om vores klub her på hjemmesiden. Har du spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Velkommen til Kano- og kajakklubben Gudenaa.
Tommy Kjær